Gratis skoindlæg mod nervøsitet og angst

Nyt produkt, som kan have interesse for dine medstuderende, kan testes og derefter beholdes gratis.

Lagt online: 25.10.2020

I AAU Studie- og trivselsvejledning får vi ofte henvendelser fra firmaer, som gerne vil have os til at sende promotion ud til jer for kommercielle produkter. 

Det afslår vi som regel af princip :-)

Vi har imidlertid gjort en undtagelse for nedenstående produkt, fordi man som tester kan få lov til at beholde det ganske gratis, og fordi det muligvis vil kunne hjælpe nogle af vores studerende med lindring af nervøsitiet og angst. 

Del derfor gerne nedenstående besked i dit netværk.

-------------

Vi er to unge kvinder fra Kolding, som har gang i et mindre startup.
Vi har udviklet nogle indlægssåler til sko, som kan afhjælpe/lindre præstationsangst og nervøsitet i forbindelse med eksamen, præsentationer mm. I sålen er der integreret en lille kugle, som rammer et punkt i foden, der hedder Kidney1. Punktet er anerkendt inden for akupressur verdenen og bliver brugt til behandling af bl.a. nervøsitet og præstationsangst.

På nuværende tidspunkt er vi ved at samle data ind omkring sålerne og deres virkning. Derfor tester vi dem hos forskellige brugere, og håber i den forbindelse at I kunne have interesse i at teste dem.

Sålerne er gratis for studerende, og må beholdes til evigt brug, mod at brugeren svarer på vores spørgeskema, så vi kan indsamle data.

Vi ser frem til at høre fra jer og hjælpe jer med en bedre performance.

Ved interesse kan vi kontaktes på mail: Groundsoledk@gmail.com