Vidensdeling og oplæg

  • +

    Hvor kan du hente sparring og erfaringsudveksling?

    For at du bedst muligt kan holde dig opdateret med de faglige vidensområder, du vejleder i, kan du hente hjælp og sparring forskellige steder. 

    • Studiesekretær, studienævn og studieleder
    • Nyhedsbrevene fra AAU Studie- og trivselsvejledning
    • Halvårsmøder for studenterstudievejledere
    • Diverse planlægningsmøder i forbindelse med arrangementer.

    På møderne, som vi arrangerer i AAU Studie- og trivselsvejledning, vil du få mulighed for at møde andre studenterstudievejledere og udveksle erfaringer og gode ideer, som du kan trække på i dit arbejde. Som studievejleder er det nemlig særdeles relevant at trække på andre vejlederes erfaringer og viden. 

    Derudover kan du altid få sparring og vejledningsfaglig hjælp hos en af os i AAU Studie- og trivselsvejledning. Vi står til rådighed for dig alle hverdage, og du kan ofte få fat på en af os mellem kl. 8 og kl. 15. 

    Se hvordan du kontakter os

  • +

    Hent vores oplæg

    Vi har lavet oplæg om studiestart og studieteknik, som du kan bruge som de er, eller tilpasse dem efter behovet på lige nøjagtig din uddannelse. Vi har været rundhåndede med noterne i oplæggene, så du har noget at tale ud fra. Du kan altid finde de nyeste versioner på linket her:

    Oplæg fra AAU Studie- og trivselsvejledning

    Som studievejleder holder du garanteret oplæg som en del af dit arbejde. Hvis du vil have nogle gode råd til at fange de vejledningssøgendes interesse og give de bedste forudsætninger for at de husker dine budskaber – så brug 45 minutter på at høre Andrew Fish’ fængende og sjove oplæg om gode tips og tricks til, hvordan du kan blive en bedre oplægsholder.

    Video om det gode oplæg

  • +

    Deltag i Facebook gruppen

    Facebook gruppen for studenterstudievejledere på AAU er lavet og holdes kørende af jer selv, og er et godt sted at holde kontakt til dine kollegaer på andre studier. Det er desuden en fremragende mulighed for at udveksle idéer og erfaringer, så vi håber at I alle vil være med til at gøre gruppen til et levende og udbytterigt forum.

    Du kan finde gruppen her (kræver en Facebook profil):

    facebook gruppen for aau's vejledere

  • +

    Lav jeres eget netværk

    Savner du viden om beslægtede uddannelser, og mangler du kollegial sparring, kan du overveje at danne en netværksgruppe med andre studievejledere på AAU. Med bedre netværk er der både faglige og sociale perspektiver:

    • du får større kendskab til beslægtede uddannelser på AAU
    • du får inspiration af dine kolleger
    • du får et forum til vidensdeling og sparring

    Vi har lavet en række forslag til netværksgrupper, som du kan bruge som inspiration.

  • +

    Udgivelser og undersøgelser

    Fra AAU til job

    I AAU Dimittendguide kan du finde inspiration til, hvordan du kan hjælpe dine vejledningssøgende med at få styr på, hvilke kompetencer, som uddannelsen giver dem. Der er også gode tips til hvordan man bliver en god jobsøger.

    I AAU Dimittendundersøgelser kan du finde viden, som du kan bruge til at hjælpe vejledningssøgende med hvilke typer af job som dimittender inden for din uddannelse har fået efter endt uddannelse, og hvor i landet, de har fået job.

    VidensCenter for Vejledning

    Under Uddannelsesguiden findes et Videnscenter for Vejledning. Find nyheder og artikler om f.eks. uddannelsesparathed, studiekompetence og den sociale arv i forhold til uddannelse.

    Danmarks evalueringsinstitut (EVA)

    På EVA's hjemmeside kan du finde en masse let tilgængelig information om studielivet på de danske universiteter, som er super nyttig viden for studievejledere! Du kan starte med at kigge på disse temaer:

    Universitets- og Bygningsstyrelsen

    Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du finde en række spændende udgivelser og blive klogere på f.eks. om nyuddannedes beskæftigelse og universitetsstatistik.

    Gode råd om eksamensangst

    Får du indimellem henvendelser fra studerende, der lider af eksamensangst, kan du finde inspiration til din vejledning i Studenterrådgivningens app om eksamensangst, som du naturligvis også med fordel kan henvise til. Husk også at Studenterrådgivningen ofte tilbyder kurser for studerende med eksamensangst - læs mere om Studenterrådgivningens kurser og workshops her.

  • +

    Nyttige links

Kontakt de andre studenterstudievejledere